mandag den 6. juni 2011

Singham – The Lion




Så er der action igen fra Indien. Uden yderligere sammenligning (forhåbentlig) er Singham ligesom Endhiran en hindi-remake af en tamilfilm. Men denne gang tror jeg virkelig, det bliver fedt. Se selv denne trailer:

http://twitchfilm.com/news/2011/06/ajay-devgn-throws-down-south-indian-style-in-singham-trailer.php

Ud over Indiens superproduktion af crazy, science fiction- og actionfilm, så er denne et godt eksempel på, hvilket multi-sproget land, Indien er. Det er efterhånden ikke så sjældent, at en film laves på flere sprog på én gang for efterfølgende (hvis den bliver en succes) at blive genindspillet på endnu flere sprog.

Singham (2011) er som sagt en hindi-remake af tamilfilmen Singam (2010). Filmen blev dubbet på telugu som Yamudu, geninspillet på Kannada (sproget i delstaten Karnataka) som Kempegowda, og nu kommer så hindiversionen her den 22. juli, 2011.

Ajay Devgn er helten i Singham, og det skulle eftersigende være ham, man hiver fat i, når der skal fed action på det store lærred.


Ajay Devgan som Singham


Også flere telugu-stjerner er med til at støtte vores helt Ajay. Kajal Agarwal er heltinden, der forelsker sig i Singham, den modige strømer.
Kajal Agarwal


På den mandlige side spiller telugu-stjernen Prakash Raj spiller …ja, jeg ved faktisk ikke hvem, for jeg forstår ikke, hvad de siger i traileren, og det er meget sparsomme oplysninger, jeg har kunne finde på nettet om plottet. Men måske han spiller skurken? Det ville være fedt! Imponerende er manden i hvert fald, der tilsyneladende har spillet med i samtlige tamil- og telugufilm siden sin karrieres start i 1995. Ok, måske ikke alle, men 156 film på 16 år virker som alle. Små 10 film om året. Damn!

Prakash Raj i hvad ligner den fedeste dansescene


Den her film skal jeg se, så hvis nogle af jer derude ved om den går et sted i Danmark, så skriv lige!

Kilder:
http://twitchfilm.com/news/2011/06/ajay-devgn-throws-down-south-indian-style-in-singham-trailer.php
http://en.wikipedia.org/wiki/Singam
www.imdb.com

onsdag den 1. juni 2011

Ra.One - første trailer. Det blir så fedt!



Nu er den første trailer til Shah Rukh Khans SF actionfilm endelig kommet, og den ser fantastisk ud. Det er en kort trailer, så man ser ikke så meget. Men man ser nok: super CGI, masser af action og Shah Rukhs fjæs! Kom så danske biografer!! You can do it! This Diwali.

http://twitchfilm.com/news/2011/05/first-full-trailer-for-shah-rukh-khans-raone-appears-online.php